Peru

Simon og undertegnede har netop tilbragt 13 dage i landet, der ikke rimer på kage.
Vi er lige ankommet til Bolivia (som heller ikke rimer på kage), og jeg har nu kastet mig ned i en sækkestol med min kjære laptop og vil i ro og mag evaluere på en hektisk og oplevelsesrig tid i Peru.

Som en direkte forlængelse af forrige blog tog vi bussen til (...) Wupti! Nu kom en überglad og fløjtende Simon ind af døren med nyerhvervet insulin svingende i en bærepose fra det lokale apotek. Han havde kun et par dage tilbage at leve i, så det var fedt (og lettere uventet) at Bolivia havde hans type af insulin (...) Mancora i det nordlige Peru. En smuktbeliggende strand- og surfby, hvilket andre turister desværre også havde fået færten af, så der var en del fulde backpackere. Vi indlogerede os på et luksus party-hostel, som var omkranset af et stort hegn, der holdte de pågående sælgere og beskidte lommetyve ude.
Et gringoland med pool, hængekøjer og festlige arrangementer, hvor Simon og jeg bl.a. tilmeldte os en større Beer-Pong turnering med det velklingende holdnavn "The Dick-breaths". Om det var navnet eller vores iver for at drikke øl vides ikke, men vi tabte første kamp med rekordcifrer og vikingerne var dermed ude af turneringen ligeså hurtig som vi drak vores efterfølgende gravøl.
Loki-hostellet havde skabt nogle fantastiske rammer for gæsterne, men én kæmpe idiot ødelagde opholdet for en masse gæster. En social inkompetent australsk abe med manglende situationsfornemmelse yndende nemlig at skubbe folk i poolen med fuld påklædning. Det gik bl.a. ud over mig, hvor jeg dog heldigvis akkurat havde lagt min precious iPhone fra mig. Det viste sig endda senere, at den lyshårede abekat (som forresten havde abnormt grimme tænder) arbejdede som bartender på stedet og burde repræsentere stedet bedst muligt.
Efter flere timers planlægning om verdens største hævn, besluttede jeg blot at foretage en velkalkuleret og kynisk hævn i form af en moden klage til manageren. Det resulterede til min store tilfredsstillelse i, at han blev fyret, jeg fik en dybfølt undskyldning og gratis ophold på andre Loki-hostels, hvilket jeg nyder godt af netop nu... Muahahaha!!!

Efter et par dage i Mancora tog vi en luksusbus med flysæder til hovedstaden Lima, og blev mødt af den mest moderne og flotte by i Sydamerika vi har set indtil videre. Her hang vi ud med Jonas, som Simon og jeg har arbejdet med på studenterhuset i Aalborg. Han arbejdede som frivillig på en skole med to andre danske piger, som kunne vise os rundt i både de smukke parker og fattige bydele i hovedstaden. Fed by!

Efter et par dage i Lima tog Simon og jeg flyet over Andesbjergene til Cusco. Den tredjestørste by i Peru, som rummer en masse historie og mange charmerende gader. Én af de negative højdepunkter blev dog, da 3 unge peruianere nupsede pungen fra en anden dansker, Michael, vi netop havde mødt og sad på restaurant med. I fuld spurt løb Michael, den kvindelige tjener og jeg efter tyvene og jeg fik fandt i kraven på én af dem - en 16-årig pige. Vi fik fat i politiet og hun fik ringet til hendes venner, som ganske slukøret måtte levere pungen tilbage. Hele sceancen foregik under aftenen for halloween, så under vores intense menneskejagt løb vi gennem store horder af zombier og vampyrer, medens adrenalinen pumpede. Vi vendte tilbage til restauranten, drak en nedkølende øl og blev hurtigt enige om, at det var blog-materiale.

Nedkørsel gennem sky

Fra Cusco tog vi på en 4-dages jungletrek ad en af gamle inka-stier mod deres hellige tempel Machu Picchu, som i dag er én af verdens syv vidundere. Første dag blev vi kørt op på et stort bjerg og havde derefter en 2 timers nedkørsel på mountainbikes. Simon og jeg satte os solidt i førerfeltet sammen med guiden og kørte gennem drivvåde og tætte skyer, overhalede lastbiler og var fuldt koncentreret om ikke at lave en Jens Voigt. Fed oplevelse, hvor man skiftevis skreg af grin og havde tungen lige i munden (hvilket man vel egentlig altid har - dumt ordsprog).

Resten af turen stod på trek gennem en betagende landskab, som kulminerede i besøget ved Machu Picchu, som lå gemt langt inde i Andesbjergene. Vi stod op kl 4 om natten og begyndte den sidste del af trekken i high pace for at være de første inde på tempelområdet blandt de normalt 2000 besøgende. Det lykkedes også ved at være nummer 4 og 5 på toppen, men der gik ikke længe før området blev fyldt mere og mere op med turister. Efter en rundtur i de mange ruiner klatrede vi op på et tilstødende bjerg, Wayna Picchu, hvor vi havde en vanvittig flot 360 graders udsigt over både Machu Picchu og de omkringliggende bjergtindinger.

Chillax med Machu Picchu i baggrunden

Et stort problem opstod dog forinden, da der kræves pas for at komme ind på tempelområdet, hvilket jeg ikke havde fået at vide. Jeg måtte derfor i småpanik ty til min sorte bog over småkriminelle venner, der kunne hjælpe mig. Her stod min allerkæreste kæreste Line øverst, da hun allerede er inde på en kriminal løbebane efter visum-gøglet i New York. Med hendes photoshop-skills lavede hun et nyt pas til mig og sendte på mail, så jeg kunne printe en kopi ud. Succes - dog med dårlig samvittighed.


Da vi kom tilbage til Cusco fik vi en tiltrængt massage, hvor jeg var i en konstant kamp om at prøve at nyde tortureringen af mine ømme lægmuskler og samtidig prøve at tilbageholde et akavet grineflip, når jeg blev masseret under fødderne.
Sidstehåndsindtrykket af Cusco før tuen gik til La Paz i Bolivia, var, at indbyggerne var meget miljøbevidste og gode til at spare på vandet. Dette indtryk blev foreviget med billedet herunder, hvor en mor hjælper hendes lille datter med at skide direkte ned i kloaksystemet på åben gade, frem for at bruge vand på skylle ud. Smart - men lettere nasty!!
Jeg efterlader dig kære læser med dette billede. Ses i Bolivia, hvor den står på anaconda-jagt i Amazonas og jeep-tur i saltørkenen...

Nasty