Jeg har derfor haft intensiv 1-on-1 undervisning i spansk (bum-bum-tisch) og haft nogle mærkelige oplevelser, som jeg ikke har kunnet dele med andre... Hmmm... Hvis jeg dog bare havde adgang til et lettilgængeligt medie, hvor jeg kunne berette om mine oplevelser til flere på en gang...
I onsdags gik jeg fx stille og rolig på fortovet hen mod foundationen. Passede mig selv, hoppede over stregerne og tænkte på, hvad jeg skulle have til frokost (det blev ris med lever). Pludselig bliver mine skinneben torpederet af en Rommedahls-hurtig schæferhund, der iført skyklapper og manglende situationsfornemmelse prøvede at hugge mine ben over med en flyveskalle, fordi den ikke havde set mig rundt om hjørnet.
Jeg når akkurat at undvige, men tabte dermed min første "chicken-run"... Ikke til en modkørende lastbil eller motorcykel, som jeg altid havde drømt om... Men til en sølle 4-benet brun krikke af en køter!
Trist og chokeret går jeg videre og tænker "Sikke en fræk bøllehund". Jeg når dog kun 3 stenkast videre før en ny territoriebevidst schæferhund pludselig går til angreb på mine ankler. Jeg var åbenbart kommet for tæt på dens fortovskant og den prøvede flere gange at sætte sine sylespidse tænder i min tibia (læs: den latinske betegnelse for skinnebenet - har jeg lært fra min tid som forsøgskanin i smerteforsøg). Jeg svarede igen med et dyrisk instinkt og sparkede den væk fra mig med sålen fra mine tennissko, mens jeg hvæsede som en kat. Først 40 meter senere, hvor køteren havde opgivet sin forbipasserende frokost og mit hjerte stadig sad fast i mit strubehovede, opdagede jeg min skade efter infighten. Jeg havde brækket neglen på min venstre ringefinger, idet jeg sprang væk fra hunden og kastede mig ind i den nærmeste betonsøjle. Set i bakspejlet kan jeg dog kun grine af mit "forsvars-hvæs", hvilket hunden sikkert også stadig griner af.
Galo har været god til at vise os rundt, og hentede os bl.a. hjem fra arbejdet, da han pludselig fandt Danmark-Portugal kampen på én af sine mange kanaler. Så Simon og jeg løb rundt i stuen, kastede med high-fives og råbte danske eder, mens hele familien sad forstenet og grinede af os. Endnu en gang må jeg sige "in your face" på alle Rommedahl og Morten Olsen-haters, da jeg altid har været stærkt begejstret for dette makkerpar.
Galo tog os også ud og besøge en meget fattig familie for at gøre lidt reklame for foundationen. En stærk og tankevækkende oplevelse at besøge en familie med tre børn, hvor moderen har kræft og faderen arbejder fra 6 morgen til 23 aften.
Vi blev inviteret ind i deres ydmyge hjem, som udefra lignede en tro kopi af vores brændeskur i sommerhuset. Balancerende på et 10 cm bredt brædt over den mudderede forhave, blev vi ført ind i den mørkbelagte stue, hvor en hær af fluer havde kommet os i forkøbet. Her blev vi budt på et glas Coca-Cola. Jeg tog høfligt imod, men Simon afviste deres imødekommende gestus. (Formentlig pga. dårlig opdragelse, men måske mere sandsynligt pga. sukkersygen.)
Et spændende visit, der sætter sit eget priviligerede liv i perspektiv. Jeg sidder fx nu og spiser vingummier, medens jeg skriver blog... Fordi jeg kan!
I onsdags tog Galo mig på en lille "ærinde-tur" i byen. Først tog vi ned og snakkede religion med hans revisor. En stærk katolsk dame, der forundret spurgte, hvorfor jeg ikke troede på Gud. Jeg havde lyst til at omvende hendes spørgsmål. Det burde da være hende, der skal finde beviset på Guds eksistens og ikke mig, der skal finde bevis for at han ikke findes?
Jeg fik dog clearet bolden ud af kommunen ved at forklare, hvordan jeg troede på Jesus, men ikke Gud. Jeg ramte åbenbart præcis samme holdning som Galo og blev belønnet med et high-five.
Derefter tog vi ned og besøgte Galos tante. En dejlig stor familie, hvor snakken igen gik på religion. Denne gang blev jeg belønnet med en bibel med det nye testamente på både spansk og engelsk. Faderen i huset skulle dog før den ceremionelle overrakkelse først reparere og lime "the good book" og giver den nyt omslag. En rigtig fed gave, som jeg har brugt meget siden. Dog udelukkende som underlag til min computer, så processoren ikke bliver for varm.
Under besøget skulle jeg også kæmpe mig igennem en kæmpe kop pulverkaffe (no me gusta kaffe) og en dynamisk rødlig budding. Jeg fik et større og større publikum, da brækreflekserne forlængede synke-processen, og alle til sidst sad og ventede på mig. Min kulinariske kamp blev dog til sidst belønnet med to (slidte) ecuadorianske landsholdtrøjer til Simon og undertegnede. Fantastisk søde og gæstfrie mennesker.
I fredags havde Paula (den 8-årigede pige, jeg kidnapper med hjem til Danmark) pyjamasfest med 3 andre veninder. Pisse sjovt koncept, hvor de tullede rundt i lyserøde bomuldsdragter og store fluffy hjemmesko med dyremotiv. De satte et stort iglo-telt op i stuen og så Ice Age 3 på storskærm. Simon og jeg blev dog pludselig vækket kl 6 om natten af ungpigeskrig... fordi én af pigerne havde pruttet i teltet...
I lørdags tog hele familien + 2 danskere en heldagstur til Ækvator. En "linie" man selvfølgelig skal opleve, når man nu er så tæt på. En sjovt naturfænomen, hvor alle vejer præcis et kilo mindre, når man står direkte på linien og hvor man kan balancere et ukogt æg på et søm. Man kan også skylle vand lodret ned af et afløb, hvor der blot én meter fra linien bliver skyllet clockwise eller counter-clockwise ud.
Samme aften sang vi karaokee i stuen med en god rødvinsbrandert. Simon og jeg toppede aftenen med 86 point i en smuk og intens duet med sangen "A whole new world" fra Aladdin. (Jeg var Jasmin)
 |
| Dum og Dummere på hver deres halvdel af kloden... |
Den kortsigtede plan er nu at bestige gletscheren i midtugen, lave farvelmiddag og få gruppekrammere af 40 børn, da vi på fredag drager videre mod Cuenca i det sydlige Ecuador...
Ugens citat:
"Selvom børn ikke sveder, kan de godt lugte af lort."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar