"Man siger jo, at man kan give en koreaner bind for øjnene med tandtråd…"Det primære mål med rejsen til Sydkorea var at finde min ven fra Aalborg, Lasse Hwangs, biologiske far – mere om dette senere. Det sekundære mål var at besøge Lines gode New Yorker venner Tom og Matt, som begge arbejdede i Seoul, som henholdsvis engelskunderviser og tekstforfatter.
Seoul og Sydkorea har generelt har ikke mange crazy seværdigheder og turistattraktioner, så det var en kæmpe gevinst at kunne vises rundt og overnatte på skift ved Tom og Matt.
Sydkoreas manglende seværdigheder blev dog kompenseret ved befolkningens gæstfrihed.
Mange koreaner (både unge og gamle) kom hen til os for at sige velkommen og træne deres engelsk.
Når de fik at vide vi kom fra Danmark udbrød de gladelig ”Ohhh Jutland”, hvilket gik lige i mit Vejle-hjerte, medens Line så mere skuffet ud. Hmmm... Det kunne egentlig også være de sagde ”Jutlandia” (hospitalsbåden ”der kom vidt omkring, da der var i krig i Korea”.)
Anyways - koreanere er flinke mennesker, der endda hjælper med at tælle ens penge, når man forvirret kigger på kassedamen.
Tom og Matt viste Seoul frem for de mere sjove sider, hvor vi bl.a. endte på:
- Hundecafé(en klam og lugtende café, hvor man kan socialisere sig med hunde, hvis man ikke har nogle venner. Se billedet til højre.)
- Karaokee-bar
(som sjovt nok endte i nøgenskab og elendige duetter, som nok alligevel ville gøre Aqua stolte.)
- Kæmpe spillearkader
(hvor vi (ikke) satte ny rekord i basketball-maskinen, selvom vi snød.)
- Diskotek(hvorefter vi brugte halvanden time på at fiske en bamse med ståltråd op fra en ”claw-machine”. Se billedet til højre.)
Et af højdepunkterne for mit vedkommende var at se en baseballkamp, som er nationalsporten i Sydkorea. De er piv-elendige, men publikum går vildt meget op i det.
Efter kampen, ude foran stadium, stod mange af udeholdets fans i en stor rundkreds og råbte slagsange. Jeg fik lov (blev udpeget) til at gå ind i midten, hvor jeg holdte en spontan tale på dansk (som i bedste Braveheart-stil mest af alt handlede om Vejle Boldklub og den katastrofale sammenlægning med Kolding). Jeg opfattede hurtigt deres måbenhed og sluttede af med at råbe "Eagles Eagles Eagles" (deres hold), hvorefter de jublede og klappede. Jeg fik dem derefter til at råbe "Vejle, Vejle, Vejle" og lave V-tegn, som billedet herunder dokumenterer. Legendarisk oplevelse og kan stadig få chills over at tænke på det :)
Og nu, kære læser, kommer svaret du har siddet og ventet på. Ja! Det lykkedes mig at finde Lasse Hwangs biologiske far. Han hed Pong Shul Hwang og var en folkekær gadegøgler. Se billedet til højre.
Efter jeg gladelig viste ham et medbragt billede af hans søn, flygtede han dog hurtigt ind i gadebilledet igen. Undskyld Lasse! Måske skulle jeg have vist ham et mere komplimenterede billede af dig, frem for det billede, hvor du har viklet tape rundt i dit ansigt, mens du sidder på toilet.
Jeg efterlades med et sjovt og spændende indtryk af Sydkorea...
Et land, hvor man kan købe miniature-kæledyr og umiddelbart efter smide det i skraldespanden.
Funfact om sydkoreanere:
Funfact #1: De holder ikke fødselsdag, men fejres kollektivt nytårsdag. Derudover tilføjer de 9 måneder mere, når de spørges om deres alder, da man tæller undfangelsen med. Alle børn får dog gaver på deres 3 års dag (dvs. 3 år og 9 månedersdag), da det i gamle dage var fantastisk, hvis et barn havde overlevet de første spæde år af sit liv.Funfact #2: Hvis sydkoreanere er gode venner eller veninder går de i samme tøj. Præcist samme tøj!
Med tanken om, at der umuligt kunne findes et mærkeligere land, rejste vi hovedrystede og smilende videre til Japan... Og fik et endnu større chok!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar