I kølvandet på den kaotiske start i New York lavede jeg en detour ift. den oprindelige plan og landede i Mexico (Tuxtla Gutierrez med mellemlanding i Mexico City) d. 3. september. Her tog min future rejsebuddy Simon imod mig – et gladelig gensyn efter en håndfuld måneder uden at se hinanden, da han havde rejst alene i Mexico de sidste par måneder. Vi ventede sammen i lufthavnen på Luise, Simons veninde fra Kbh., der ankom et par timer efter. The three of us skulle danne rejsende taburet i Mexico (aka. de tre musketerer) de næste 3 uger, hvorefter Luise vil tage hjem til Danmark, og Simon og jeg vil fortsætte til Ecuador.
De første spæde indtryk af Mexico:
I den lille lufthavn lå en mexicansk rengøringsmand og sov på gulvet midt på toilettet. Det kunne være en alternativ form for at vaske gulvet eller blot en måde at sikre, at de fliser han lå på i det mindste ikke blev overdækket af tis.Da vi ankom til den ”lille” bjerglandsby San Christobal de las casas, hvor vi boede i 3 dage, lå der en hjemløs på fortovet med størknet blod i ansigtet.
Vi sidder på terrassen, drikker en Corona og kigger ud over byen, da vi hører en stor eksplosion efterfulgt af tre forskellige slags sirener. I baggrunden fortsætter et mexicansk orkester ufortrødent at spille trompet musik. Viva la Mehico!!
Fra San Christobal tog vi en dagstur ud og så vandfald (okay nice) og kæmpe Maya-ruiner i junglen (sindssyg nice). Det begyndte pludselig at regne crazy, hvilket bare gjorde oplevelsen endnu mere autentisk og spændende. Filmen Apocalypto gav efterfølgende meget mere mening, da mange af optagelserne er foretaget i Mexico.Der er lime i alt mad – fantastisk! Men maden er generelt ikke særlig lækker, hvilket måske skyldes deres fedme.
Mexico er generelt et fattigt land (hvis man ser bort fra de styrende narkokarteller). Jeg har derfor overvejet at give alle mine penge til velgørenhedsorganisationer, men det vil sikkert resultere i, at jeg selv bliver så fattig, at de samme velgørenhedsorganisationer blot vil give mig pengene tilbage. Det virker dumt!
Traditionsbundne folk må have sindsygt ondt i skuldrene, for der er folkevogne (aka. bobler eller slåbiler) overalt.Vi besøgte et museum for ”alternativ og traditionel medicin”, hvor vi bl.a. lærte nogen af ritualerne (naive) mexicanere i landsbyerne bruger under fødsler. Her svinger de bl.a. en coca cola flaske, en høne og en økse tre gange over maven på den gravide for at lette fødslen. Efter fødslen begraves moderkagen med face up for at næste barn skal blive en dreng og face down for at næste barn skal blive en pige. Moderen skal derudover spise avocado efter fødslen for at drengens penis skal hæve. (Ja – det var efter fødslen).
Hvis en mexicansk politibetjent har overskæg, får han mere i løn, da det udviser autoritet.Mine fødder lugter voldsomt, modsat af hvad der blev skrevet i min blå bog under gymnasietiden.
Jeg har i forgårs købt et Casio ur for 25 kr. Jeg vil være glad, hvis det holder mere end 72 timer, men som den gode John Faxe altid sagde, ”selv et ur, der er gået i stå, viser stadig rigtigt to gange i døgnet.”Jeg gav ægget med legetøjet fra et kinderæg til en lille mexicansk pige. Det viste sig, at ægget indeholdte en lille rød bil. Jeg fortrød og blev sindssyg skuffet. Den samme slags skuffelse, som hvis man havde brugt 7 år på at omdanne sin kødædende plante til vegetar, hvorefter den øjeblikkelig æder sig selv…
Anyways… Vi bor sindsygt godt i Puerto Escondido. Har erstattet det forventlige hostel med lejligheder, som vi har i 7 dage. Til lejlighederne hører en fantastisk pool, som vi har helt for os selv. Jeg har endda to dobbeltsenge, som jeg kan hoppe rundt i.
Vi har lige nu blå himmel og 32 grader og imorgen skal vi ud og surfe igen i stillehavet J
På onsdag d. 14. sep. drager vi nordpå mod Oaxaca, hvor vi skal feste og drikke tequila, da hele Mexico holder kæmpe fiesta pga. deres uafhængighedsdag. Arriba!!Life’s good… Og jeg savner egentlig ikke valgkamp eller nye afsnit af ”Til middag hos…”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar