December i New York

Jeg har nu boet med Line midt i det store æble en hel måned og har derfor fået fantastisk indtryk af en fantastisk by.
Det har været befriende ikke at skulle jorde rundt og følge en turistbog, men derimod kunne opleve byen, menneskerne, kulturen og stemningen ved blot at slentre rundt i de forskellige kvarterer i eget tempo.
New York er en af verdens absolut dyreste byer at bo i, hvorfor det er normalt at arbejde fra 9-21 hver dag. "If you can make it here. You can make it anywhere." Prisen på mad er lige så høj som skyskraberne ved Wall Street (et æble koster 7 kr.), så det er normalt at spise alle måltider på diners, restauranter og caféer.
Min første uge i New York var præget af sjove aftener med vores amerikanske room mates på Manhattan, shopping på Broadway og lange gåture rundt i storbyen, som virker noget mindre med det velfungerende metrosystem.

Manhattan set fra Manhattan Bridge på vej til Brooklyn

Efter en uge ankom Simon og Julie, en fælles veninde fra Vejle. En anderledes juleaften nærmede sig, og Simon og jeg tog hul på fejringen af Jebus' fødselsdag ved at tage ind og se en amerikansk fodboldkamp. Lokalderbyet mellem New York Giants og New Jersey Jets, hvor der både var ære, håneret og play-off pladser på spil. Før kampstart var superdomen omgivet af events, shows, konkurrencer, hvor man bl.a. kunne få autografer af cheerleaders i nissekostume. Parkeringspladserne tættest på stadion kostede op til 600 kr., hvilket blev benyttet til tailgate-partying, hvor de hardcore fans sætter webergrillen og havestolene og budweiserne frem for at lægge en solid bund før kick-off, De billigste billetter bag målet i skyggen kostede os 1200 kr. pr. billet, så vi var begge indstillet på at veksle papir-lapper til en uforglemmelig oplevelse. Heldigvis fandt vi under halftimeshowet på det udsolgte kæmpestadion 2 geniale siddepladser ved sidelinien, som normalt koster 8000 kroner.

Før kampstart blev det store show sat i gang med nationalsang, fyrværkeri, ild og røg ved spillerpræsentationer. Stemningen blev holdt intakt ved at publikum larmer alt hvad de kan, hver gang udeholdet har boldbesiddelse, så spillerne ikke kan kommunikere med hinanden. Et sjovt koncept som ville smadre de fleste stemmebånd på stadion, hvis FC Barcelona gæstede Vejle Boldklub ¤#@%$& i Nørreskoven.

En del touchdowns, flyveskalle-tacklinger og fumbles senere stod storebroderen NY Giants tilbage som vinder og efterlod Simon og jeg som nyerklærede Giants fans og en stor oplevelse rigere.
Efter kampen tog vi hjem til Manhattan, høje på oplevelsen, stemningen og et par øl, og gjorde klar til at holde juleaften i den lille lejlighed som vi havde dekoreret dagen før med gran, glimmer og penislignende julepynt.

Juleanden blev erstattet med en 7 retters fiskemenu på en nærliggende restaurant, hvorefter vi hyggede med øl, gaver, dans om juletræet (grønne-gran-grene mast ned i et fadøls-glas), øl, ris a la mande, raflelege og øl. Super og uforglemmelig aften med en velsmurt firkløver med Simon, Julie, Line og jeg.

NFL kamp mellem Giants og Jets

Den 27.december blev firkløveren udvidet med besøg fra Danmark, hvor Lines familie kom på besøg. Vi fik set de ting man nu bør se i New York, og så frem mod nytårsaften.
Den 31. december sad vi kl. 18 på en kinesisk restaurant og fejrede det danske årsskifte pga. tidsforskellen med et krammer og et high-five. Et par minutter efter får jeg et opkald fra mine opstemte og småplørede forældre, der stolt beretter, at de netop har spist tulipaner til deres nytårsfest sammen med vennerne. 6 timer senere var det vores tur til at hoppe ned fra stole og ønske godt nytår. En fed nytårsaftensfest i lejligheden på Manhattan med en blanding af koreanere, tyskere, danskere og amerikanere, hvor vi sidst på aftenen kravlede op på rooftoppen via brandtrappen og kunne mærke en underlig summen over hele byen og se lyset fra det overfyldte og turistede Times Square.
Dagen efter dominerede tømmermændene dagen og det var mærkeligt at gå rundt i en ghosttown, hvor folk ligger indendørs, vandret på sofaen og spiser burgere og ser "Roadhouse" med Patrick Swayze (favourite tømmermændsfilm).

Nytårsaften på Manhattan

Den 2. Januar plejede vi vores andendags tømmermænd ved at tage i Madison Square Garden og se NBA Basketball mellem New York Knicks og de canadiske gæster fra Toronto Raptors. Sammen med 17.000 andre sportsfanatikere stod vi derfor kort tid efter med kasketten af hovedet, hånden på hjertet og skrålede den selvfede amerikanske nationalsang for at overdøve den 13-årige pige med mikrofonen under spotlightet på banemidten. Det lykkedes ikke rigtig og da vi blot kunne starten af teksten ("Oh say, can you see") brugte vi den resterende del af sangen på at smile og ryste på hovedet.

En bølgende og intens kamp præget af orgelmusik, kampråb, slamdunks, og atletiske negere, blev kun afbrudt af timeouts med de obligatorisk tilhørende cheerleaders, der har ligeså meget plastik i kroppen som en lego-figur. Stemningen i arenaen nåede Justin Bieber-højder i det sidste minut, hvor hjemmeholdet kunne afgøre kampen med en 3-point-scoringen. Desværre brændte stjernespilleren og de hardcore fans med knickstrøjer og skumfingre måtte gå slukøret ind i det nye år.

Times Square

Den 4. Januar pakkede Line og jeg vores sydfrugter, sagde farvel til drengene i lejligheden og drog ud mod Newark lufthavn. En mærkelig og klam fornemmelse at gense lufthavnen, venteværelserne og gangarealerne, på det sted, som splittede os ad på værste vis 4 måneder før.
Sidstehåndsindtrykket fra USA var under boarding af flyet, hvor jeg pludselig får den menneskelige naturlige trang til at "lave bummelum". Typisk dårlig timing. Jeg skynder mig hen til herretoilettet, blot for at mødes med kæmpe kø pga. rengøring.
Jeg ser mig derfor nødsaget til at benytte de kvindeliges faciliteter. Jeg gemmer mit ansigt bag hænderne og løber målretter ind på det første og bedste ledige kabine. Og her sker det... Vendepunktet for min livsanskuelse! Et mareridtslignende syn, som formentlig vil forfølge mig resten af mit voksenliv...
I kummen ligger en KÆMPE menneskelort. Jeg har seriøst aldrig set noget lignende. Thi da går det op for mig at piger egentlig også bare er mennesker og mit romantiske billede af at piger ikke engang kan prutte brister på et splitsekund. Den var så stor, at jeg var nødt til at skylle ud 3 gange for at fjerne muddervulkanens udbrud, men stanken hang dog i luften og billedet af King Kongs lillefinger er nu foreviget på min nethinde... og min telefon, da jeg i ren forargelse og chok-tilstand (læs: dupering) tog et billede af det brune egern med min iPhone. Det kaotiske toiletbesøg blev fuldendt, da jeg over højtaleren kan høre "Final Call to flight SK980", da Line råber på mig ude fra gangen og da en ung dame pludselig åbner den åbenbart ulåste dør til min kabine og fanger mig i det akavede moment, hvor jeg tørrer mig og står
halvsvedende, foroverbøjet, stresset og stadig forfærdet over min nyvundne åbenbaring af kvindekønnets natur. Selvom jeg står forstenet som et rådyr fanget i bil lygternes skær, får jeg dog alligevel udbrudt et maskulint "sorry" med en påtaget bas-stemme og presset døren tilbage i hovedet på hende. Pinlig berørt over mig selv og kvinden, der besøgte toilettet før mig, skynder Line og jeg os ud i flyet som de sidste passagerer.



Nu sidder jeg tilbage i kolde, mørke og smukke Danmark efter et halvt år i udlandet med fantastiske oplevelser, bekendtskaber og nyerhvervet inspiration, der forhåbentligt kan booste mig frem til et spændende arbejde.

Det er dejligt at være tilbage ved familie og venner i et velfungerende velfærdsland, og jeg vil aldrig tage en rugbrødsmad med varm leverpostej og rødbeder for givet igen.

 

Nu glæder jeg mig til at læne mig tilbage i sofaen og evaluere på rejsen, men lige nu, i skrivende stund, står følgende highlights fra turen klarest frem.

• Sandkørsel i Dubai.
• Karaokee-aftner i Seoul.
• Baseballkamp i Japan.
• Lufthavns-forhør i New York.
• US Open med Wozniacki og Djokovic.
• Surf i Puerto Escondido.
• Wrestling i Mexico City.
• Frivilligt arbejde i Ecuador.
• Trekking ved Cuicocha bjergsøerne.
• Bestigning af gletschervulkanen i Ecuador.
• Macchu Pichu i Peru.
• Downhill mountainbiking i Bolivia.
• Saltørkenen i Chile.
• Vinfestivalen i Mendoza, Argentina.
• Copa Cabana i Rio de Janeiro.
• Venice Beach i Los Angeles.
• Neonlys i Las Vegas.
• Genforening i New York
• NFL og NBA kamp i New York.
• Juleaften og nytårsaften i New York.
• Giga-lorten i lufthavnen.

Nu starter et nyt kapitel i mit liv, hvor jeg skal til at lege voksen, finde et job og et sted at bo. Jeg har netop set at Kalundborg svømmehal søger en bademester-assistent, men man skal jo heller ikke lægge for ambitiøst ud...

Næste rejsedestination bliver formentlig noget mærkeligt som Grønland, Azerbaijan, Papa Ny Guinea eller Fyn...

Tak til alle der har fulgt med på bloggen - jeg glæder mig meget til at se jer i det nye år :)

Tak for turen Nif!

"Livet er ikke de dage der passerer, det er de dage man aldrig glemmer..."